Hvorledes fremkommer ved en fortsat quantitativ Bestemmen en ny Qualitæt?




Jeg er en fattig Mand som ikke har saa mange Tanker; faaer jeg een, saa maa jeg see, at holde mig fast til den.


Et Spring.





Det platoniske Øieblik.
unsre Zuthat. (cfr.conferjævnfør etsteds i Phænomenologien). hinter den Rücken







Enhver Qualitæt fremkommer altsaa ved et Spring


Er nu disse Spring aldeles eensartede.

Det Spring, hvorved Vand bliver til IisDet Spring, hvorved jeg forstaaer en Forfatter. og det Spring, der er Overgangen fra Godt til Ondt.



mere pludselig Lessings Faust, den Onde Aand, der er saa hurtig som Overgangen fra godt til Ondt.




en qualitativ Forskjel mell.mellem Springene.

Paradoxet
Χstd.sChristendommens Indtræden i Verden.


1) Indflydelse paa hele Hegels Fortjeneste
              – at have gjennemtænktgjennemtængt en Skepticisme – Methode
              – umuligt


2) Overgang fra Æsthetik til Ethik


3) fra Ethik til Religion 



Paradoxet kan vel overvindes og ligesom fordøies for den Baglænds-Tænken



er der ikke noget Lignende i Forhold til VerdenshistorienVerdenhistorien



KanD man glemme, at man ved et Paradox er kommen ind i Χstd.ChristendommenHegel.



Det der ikke er opkommet i noget MskesMenneskes Hjerte, om han end bag efter kan fatte det, men aldrig glemme, at det ikke var opkommen i hans Hjerte.





Dialektiske og pathetiske Overgange.



Hvad følger heraf forfaar Logikken.

––––






Hegels Overgang i Forhold til Kant.


d. y. Fichteo: s: v:og saa videre udtrykker det saaledes, at Philosophien faaer en Begyndelse i ErkennenErkennitß als selbst-Erkennen – Schelling (i Berlin) »Hegel misbilligede den slette intellectuelle Anskuelse« (hvilken jo dog vel ogsaa er en Sammenseen af Modsætninger, men umiddelbar, ved et Spring) og udfandt den logiske Idee – altsaa vel Methoden.



HvoHve har glemt den skjønne Paaske-Morgen, da Prof:Professor Heiberg stod op til at forstaae den Hegelske Philosophie, saaledes som han selv har saa opløftende forklaret det – var det ikke et Spring? Eller var der Nogen, der havde drømt om det








Hegel i Logiken ved Overgangen fra Læren om Maalet.



Adler siger: naar den quantitative Bestemmen bliver ligegyldig, saa indtræder en ny Qualitæt. – naar?
Werder er mere correct.
Heibergs Perseuscfr.conferjævnfør en Blyantsbemærkning i Margenen til de første §§ af Logiken.



cfrconferjævnførRosenkrantz sidste Skrift om Schelling
p.paginaesiderne 58. 59. 86. 155. 212. Alt noteret i mit Exemplar.



I den ældre Skepticisme.
Læren om Bevægelsen. (Overgangen). (ikke paa Stedet, og ikke udenfor Stedet)
her er Springet – derfor er jo den mskligemenneskelige Gang en Falden.



Læren om det at lære. (Sextus Empiricus cfr:conferjævnfør Tennemann 5te B.Bind p.paginaside 297.).
Overgangen fra Sandsynlighed til Sandhed.




De forskjellige Arter af Forandring og Overgang (ϰινησις, μεταβολη)

cfr.conferjævnførAristoteles. Tennemann 3d B.Bind p.paginaside 126.









Tanken om Gud fremkomer ved et Spring.



Det Resulterende (resultare at springe tilbage) i Beviserne for Guds Tilværelse skeer ved et Spring.



Den Maade Hegel afbryder den slette Uendelighed er et Spring.





Syndsbevidsthedens Spring 
Inductions og Analogie Slutningers Spring.





Forsoningens Spring.



Overgangen fra Eudaimonisme til Pligtbegreb et Spring, ell.eller skulde man ved Hjælp af den mere og mere udviklede Forstand paa hvad der er det Klogeste tilsidst ligefrem gaae over til Dyden. Nei der er en Afgjørelsens Smerte, som det Sandselige (det Eudaimonistiske) det Endelige (det Eudaimonistiske) ikke kan udholde. Blot ved den Betragtning, at det er det Klogeste at gjøre sin Pligt, ledes Msk.Menneske ikke til at gjøre den, i Afgjørelsens Øieblik slipper Forstanden, og han vender enten tilbage til Eudaimonisme ell.eller han vælger det Gode ved et Spring. 
Lessing bruger det Ord Spring.

Jacobi om Lessing. (dendet bekjendte Samtale)

Jacobi noget Lignende i Anledning af Claudius Wandsb. B.Wandsbecker Boten cfrconferjævnfør S. W.Sämtliche Werke 3d B.Band p.paginaside 331.












I Grunden anerkjender Alle Springet, og bruge det i psychologiske og ethiske Fremstillinger, men lyve det bort i Logiken. Saaledes seer jeg, at Rötscher (Cyclus dramatischer Charaktere Berlin 44) p.paginaside 105 bruger den Categorie: qualitativer Sprung. – Desuagtet er han en Hegelianer.bl. [2v] er ubeskrevet















M: H: t:
Med Hensyn til


hvorledes fremgaaer af en fortsat quantitativ Bestemmen en ny Qualitet?









cfrconferjævnførH. Steffens was ich erlebte

XB.Bindp.paginaside 118 og fl.følgende



Men man kan ikke see om det er Naturbetragtninger eter dristigt Udtryk for Forundringen, ell.eller om Indvendingen mod en generatio æqvivoca ell.eller umidd.umiddelbar Overgang er hentet fra Ethiken, hvorfra det skal hentes.
 Den dialektiske Pointe mangler aldeles.












Trendlenburg Erlaüterungen zu den Elementen der aristotelischen Logik. p.paginaside 72.